Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2006
Farvel til Gladsaxe Teater
Er prisen for den nye faglige-saglige bestyrelse for Hovedstadens Teater, at man er så bundet af ministerielle rammer, at man ikke er i stand til at agere kreativt?
CulturCommentar:
Det kan have sin særlige ironi, at et af de første stykker på Gladsaxe Teater i 1964/65 var Gogols Revisoren, al den stund at det nu er teatrets økonomi der leder til lukningen. I de mellemliggende 40 år har Gladsaxe Teater stået både som et kunstnerisk og et publikumsmæssigt fyrtårn i hovedstadsområdet. Med lukningen af teatret, lukker man også et af omegnskommunernes mest attraktive kulturhuse og dermed også for visionen om kunst i omegnen af storbyen.
Gennem årene har Gladsaxe Teater vist nye veje og høstet mange roser for stykker af Dario Fo,
Sam Shepard, Boris Vian, Per Olov Enquist og mange andre. Teatret har opført danske stykker
af blandt andre Benny Andersen, Erik Knudsen, Anders Bodelsen, Ole Henrik Laub, Bent William
Rasmussen, Elsa Gress, Steen Kaalø, Peter Langdal, Jørgen Sonne, Ernst Bruun Olsen, Gerz
Feigenberg, Thomas Koppel & Annisette, Adam Price, Claus Beck-Nielsen samt Jokum Rohde. Ikke
nogen helt ringe liste, hvorved det skulle være tydeliggjort, at teatret også har haft
væsentlig betydning for dansk dramatik.
Hertil kommer også kendte stykker som Hair, Rocky
Horror Show, Hvem er bange for Virginia Woolf?, Marathondansen, Mysteriespillene, Mephisto
Odyseen og de senere års store musicalsucceser som aktuelle Mit eventyr, Cyrano, H.C. Andersen
og Tordenskjold. Dertil kommer mange væsentlige klassikere.
Et kig på Gladsaxe Teaters forestillinger gennem årene må indgyde respekt. Mange eksperimenter,
mange satsninger, meget dansk dramatik og hele tiden med forsøg på at være et med teatrets egen
tid.
En bygning vi river ned
Nu er det slut. Bygningen duer ikke uden væsentlige nye investeringer. Tak for sangen.
Men den selvfølge hvormed beslutningen modtages, har en bitter bismag. Kunne man forestille sig en
nedbrændt folkeskole, der ikke blev retableret? Kunne man forestille sig et forældet elværk,
der ikke blev bygget om?
Et kulturhus kan man derimod undvære. Uden væsentlig betænkningstid.
Alle har vidst, at den nye bestyrelse for Hovedstadens Teater (tidligere Det storkøbenhavnske
Teaterfællesskab) ville komme ud for vanskelige valg, idet denne samling af teatre i årevis har
manglet penge. Teaterfolket har pebet og skreget. Lige lidt har det nyttet. Udgangspunktet for
den nye bestyrelse har været at der skulle lukkes et eller flere teatre. Nu har
bygningssagkyndige åbenbart gjort arbejdet for bestyrelsen.
Men det er for nemt.
Publikum forsvinder
Teatrets historik kunne være et selvstændigt argument for at skabe alternative løsninger, den
udefinerbare ånd. De faktisk eksisterende medarbejdere et andet godt argument, både de
teknisk-administrative og de kreative. En ledelse, som på mange måder har skabt unikke
samarbejder og moderniseret omverdens syn på teatre som virksomhed. Teatrets berømmede
Folkekor.
Gladsaxe Teater har naturligvis en noget højere andel publikum fra Københavns Amt end de øvrige
store hovedstadsteatre. 41% af Gladsaxe Teaters publikum kommer fra amtet, hvorimod amtet kun
bidrager med 31% af publikum til øvrige teatre indenfor Hovedstadens Teater (Kilde: Veje videre
- videre veje, Forlaget Underskoven 2004). Til denne skævhed skal lægges, at de store
trafikårer ikke går på tværs i Københavns Amt, hvorfor man må antage, at borgere fra
Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Tårbæk og Gentofte har været stærkest repræsenteret.
Man må forvente, at de samlede teatre mister publikum ved nedlæggelsen af Gladsaxe Teater.
Dette publikumstab er ikke noget regnskabsmæssigt problem for Hovedstadens Teater, idet der er
en nettogevinst ved at lukke teatret. Men i alle moderne og mere kvalitativt funderede regnskabsformer, er
dette publikumstab et problem. Færre borgere vil nyde godt af det offentliges samlede
teaterudgifter.
Hvem overtager amtets rolle?
Gladsaxe Teater har haft væsentligt større lokal opbakning end noget andet teater i
Hovedstadens Teater. Foruden Gladsaxe Kommune har Københavns Amt været stærkt engageret i
teatrets drift. Københavns Amt er nu historie. Men dette amt har eksempelvis også været
drivkraft for kunstmuseet Arken foruden mange andre væsentlige kulturinstitutioner. Københavns
Amt har haft økonomiske og organisatoriske muskler til at sætte store skibe i søen.
Der er nogle der drømmer om at få de olympiske lege til København. Er sådanne ønsker overhovedet
realistiske, hvis der ikke er aktører af en styrke svarende til fordums Københavns Amt?
Det er i øvrigt værd at bemærke, at den første beslutning den nye bestyrelse for Hovedstadens
Teater træffer, åbenlyst aldrig ville være truffet af den gamle bestyrelse. Den nye bestyrelse
er ikke-politisk sammensat. Det giver mange saglige og faglige fordele. Men i dette tilfælde
også den for Gladsaxe Teater oplagte ulempe, at der ikke er nogle politikere til at kæmpe
teatrets sag. Tidligere har netop politikere i DSTs (og før det Den storkøbenhavnske
Landsdelsscene) været kreative og initierende for alternative løsninger (Folketeatret og Østre
Gasværk er blot to eksempler).
Er prisen for den nye faglige-saglige bestyrelse for Hovedstadens Teater, at man er så bundet
af ministerielle rammer, at man ikke er i stand til at agere kreativt?
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 03/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
